Min rejse ind i keramikken

Jeg startede med at lave keramik som 16-årig på Højer Design Efterskole, hvor jeg blev undervist af Sidsel Holsteen. Det var her, jeg for alvor forelskede mig i keramikken. Jeg opdagede hurtigt, at det var et materiale, hvor jeg kunne tage mine tegninger og idéer og omsætte dem til noget funktionelt.

I starten troede jeg faktisk ikke, at drejeskiven og jeg ville blive gode venner – jeg var sikker på, at jeg ville foretrække at håndforme. Men der tog jeg fejl. Jeg blev bidt af drejeskiven og den udfordring, der ligger i at lære at centrere og dreje. Det var en kamp i starten, men en kamp jeg tog med glæde. Det var en helt ny måde at arbejde med hænderne på, som jeg aldrig havde prøvet før, og det var netop det, der gjorde det så spændende.

Samtidig begyndte jeg at se mere og mere keramik på sociale medier, og mine forventninger voksede hurtigt. Det lagde bare endnu mere brænde på bålet. Alt føltes nyt og inspirerende – næsten overvældende – men den begejstring har jeg holdt fast i lige siden.

Efter efterskolen gik der ikke lang tid, før jeg fandt et nyt værksted, hvor jeg kunne fortsætte. Her var der frihed til at udvikle mig, og mine færdigheder begyndte virkelig at vokse. Det var også her, drømmen om at kunne leve af keramikken for alvor tog form.

Omkring samme tid prøvede jeg at sælge mine værker for første gang. Det var en speciel, men også fantastisk følelse, at nogen havde lyst til at tage mine ting med hjem og bruge dem i deres hverdag. Kort efter fik jeg også et interview med Sjællandske, som endte på forsiden – en ret vild oplevelse og en stor motivation for at fortsætte.

Siden da har jeg arbejdet på hele tiden at udvikle mine færdigheder og skubbe mine egne grænser – blandt andet ved at dreje større og mere udfordrende former. Nu står jeg foran mit første rigtige marked, og jeg er både spændt og nysgerrig på, hvordan folk vil tage imod mig og min keramik.

Jeg føler stadig, at jeg kun er i starten. Jeg har mange ambitioner og drømmer blandt andet om at komme ind på kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere og blive inspireret af andre, der brænder for håndværket på samme måde som mig.

← Tilbage til blog